Kulturværftet og Kulturhavn Kronborg

KULTURVÆRFTET OG

  KULTURHAVN KRONBORG


Kulturværftet rundvisning

Kulturværftet er et kulturelt center for kundskab og kreativitet, udfoldelse, oplevelse, uddannelse og identitet, fyldt med liv i alle døgnets vågne timer. Kulturværftets rundvisning kombinerer historiefortællingen med en guidet tur gennem Kulturværftets forvandling fra skibsværft til kulturinstitution. Varighed ca. 1 time og 15 minutter.


Fortælling på Værftsmuseet

På en tur med en tidligere værftsarbejder hører I historier fra dengang, Helsingør var en værftsby og værftets fløjte var byens puls. I får historierne om slid, støj, møg, stolthed og sammenhold i en tid før teknologien tog over. Hør også anekdoter om de mange farverige øgenavne, værftsarbejderne gav hinanden. Varighed ca. 1 time.


Kulturhavn Kronborg

Oplev Helsingørs nye aktive byrum. På turen fortæller rundviseren om området og om forvandlingen fra skibsværft til kulturområde. Mens I spadserer rundt, ser I den nye ravelin, Museet for Søfart udefra, skulpturerne HAN og Værftsarbejderne og skibene der ligger i havnen. I hører om parterne i området og om hvordan kultur, arkitektur og industrihistorie mødes. Varighed ca. 1 time og 15 minutter.


Værftets Madmarked

I foråret 2017 åbnede Værftets Madmarked i en af de gamle værftshaller. Oplev en uformel eftermiddag med aktiviteter som street basket, soccer og petanque. Smag på mad og drikke fra de mange food trucks og inkluder måske en gang foodie bingo i programmet. Der er plads både ude og inde – så er vejret til det, kan I være ude.